Information til elever om dokumentation til køreprøver
5 квітня 2025
Når køreelever modtager en sms fra køreprøvebooking om booking af teoretisk eller praktisk prøve, vil sms’en fra mandag den 7. april indeholde et link til fstyr.dk/dokumentation. På siden kan eleverne se hvilke dokumenter, de skal medbringe til køreprøver, og læse, hvad der sker, hvis de ikke har dokumenterne med. Målet er at forberede eleverne bedst muligt, inden de møder op til køreprøve, så færre elever bliver afvist på grund af manglende dokumentation, og styrelsen samtidig får færre spildte prøver og dermed en mere effektiv prøveafvikling. |